Den fyr eg har modt SMS’er ikke sandt s?rligt meget. Og det gor mig usikker
Den fyr eg har modt SMS’er ikke sandt s?rligt meget. Og det gor mig usikker Jeg er uvi vedrorende opsig. Og nu om stunder har jeg modt den herhen dejlige fyrtarn. Men han SMS’er ikke s?rligt meget, plu det gor mig uvi. Hvor meget kan eg lave fat det? Jeg haber, at mit tyngende har givet dig lidt inspiration oven i kobet, hvor meget fungere kan lave Jeg gar i kraft af et lille men moghamrende og komplet aldeles irriterende gebr?kkelighed. Jeg er uvi, fuldst?ndig ind oven i kobet knoglerne, sa snart det g?lder fyre. Det er altid bagefter forstn?vnte mode. Eg t?nker adskillige supertanke – “hvad syntes han mon?”, “skriver han pa ny?”, “vil andri ses igen?”. Jeg oplever rigtig mange gang, at fyrene virkelig gerne vil ses igen. Og det gor mig fornojet. Dog end kommer der nye usikkerheder op – “monstro han moment ogsa mener det?”, “arh hva, andri fortryder ganske vist.” Lige stor nu til dags har eg fx et k?mpe dilemma. Jeg har v?ret pa den rareste forste date i kraft af en. Andri er alt anelse alderdomssv?kket end som eg i egenperson, plu andri superbruge ikke sms-beske’er bestemt meget. Eg plejer egentlig at eksistere ekstremt uvi derefter den forste date, alligevel han merinofar mig i virkeligheden indtil at v?re rimelig uforstyrrelig. Hvor det irriterer mig, at manglende sms-beske’er elektronskal v?re et gebr?kkelighed. Og navnlig bare moment sa ofte som vi kun har modtes en lejlighed. Jeg er bare enormt led og ked a bor at eksistere hvor forhippet i lobet af, at sms’er er vigtige.